Nye læsere:

Hej og velkommen til min Laos-blog. Desværre er det umuligt at vende indlæggenes rækkefølge, så de nyeste kommer først. Hvis du vil læse bloggen i den rigtige rækkefølge, kan du vælge indlæg ude i venstre spalte.

God fornøjelse
Steen

La gone til Nong Kiau

La gone er selvfølgelig laotisk og betyder selvfølgelig farvel. I morges var det slut med eventyret i den fantastiske landsby med de fantastiske mennesker.

Vi har nået at knytte os rigtig meget til især personalet på Nong Kiau Riverside, og det modsatte er faktisk også tilfældet. Et par søde gaver, en tåre i øjenkrogen og stor glæde over det, vi har udrettet her i de[n] sidste (fire) uge(r). Endnu en bekræftelse på, at Axis gør noget her i Nong Kiau, der virkelig er besværet værd.

Det giver mig lige lyst til at videregive et par links til eventuelt interesserede:

Først og fremmest Nong Kiau Riverside, hvis nogen har lyst til at tage på ferie i et land, der endnu ikke er spoleret af turister og dårlig vestlig indflydelse. Laos PDR (Please Don't Rush) er et pragtfuldt afslappende sted at være. Ingen presser på, ingen rykker i dig, og mange mennesker er mere interesseret i dig som menneske end som en omvandrende tegnebog. Laos er et skønt sted at koble af, hvis afkobling ikke lige er ensbetydende med 'starnd' for dig.

Og når du er i Laos, skal du selvfølgelig til Luang Prabang, der er UNESCO World Heritage City. (Verdenskulturarv) Og endnu mere selvfølgeligt skal du besøge Nong Kiau og bo på Nong Kiau Riverside hos Eskil, Nit, Peth, Sukh, Vanh, Moi, Nyik og alle de andre. Find mere om Riverside på nongkiau.com. Riverside har egen shuttle til Nong Kiau fra Luang Prabang, og Eskil kan rådgive om ferie i det nordlige Laos i øvrigt.

Det andet link er til Axis, hvis du selv har fået lyst til at få den kæmpe oplevelse som engelsklærer i Laos, Bolivia eller Peru, samtidig med, at du gør noget godt. Klik ind på axisngo.dk.

Du vil ikke fortryde nogen af delene. Go' tur!

Hvad er et hjem uden parabol?

En gang imellem kan jeg godt undre mig lidt over folks økonomiske prioriteringer. Som nu her i en endnu mindre landsby lidt uden for Nong Kiau i Laos.

Vi kan vist lynhurtigt blive enige om, at parcelhusene på billedet ikke er de allermest prangende, og at der sikkert er en del muligheder for forbedringer. Ikke mindst om halvanden måneds tid, når det bliver ned til 7-8 grader om natten.

Men alligevel sidder her kæmpestore parabolantenner, som sikrer perfekt modtagelse af thailandske junk-programmer på farvefjernsynet døgnet rundt. Er der nogen, der tør vædde en stegt rødspætte med mig om, at det er farmand, der styrer indkøbsbudgetterne her?

Luksus i Laos

Ordet luksus betyder helt sikkert noget forskelligt i Laos og i f.eks. Dubai. Her er det luksus at kunne få sig et varmt bad, når man står op. Det er luksus at have et siddetoilet i sin bungalow, og det er en luksus, når personalet på det udvalgte guest house taler en smule engelsk. For slet ikke at tale om en altan, hvor man kan læse eller nyde eftermiddagssolen med byen og bjergene i baggrunden.

Vi har alle fornøjelserne her på Nong Kiau Riverside, hvor jeg nu har boet den sidste måneds tid. Søndag er dét forbi, og så suser vi ud på en lynhurtig Tour de Laos. Det kan I ganske givet læse mere om her.

Så er det slut på skolen

I dag (fredag) måtte vi så sige endeligt farvel til vores "klasse" på skolen. Vi havde medbragt en seddel med den laotiske besked, at dette var sidste time. Vi kommer ikke på mandag.

Deltagerantallet har svinget fra 12 til 37, og en dødssyg fredag fra kl. 15 til 16 stak vi rekorden med ikke færre end 40 entusiastiske børn, der gerne vil lære engelsk. Selvfølgelig var en del af dem nye, men det er da fantastisk, at så mange gider bruge deres fritid på at lære et fremmedsprog. Ville 7-8 årige børn i Danmark kunne se perspektivet i og nødvendigheden af at være gode til engelsk. I don't think so.

...and what color is THIS?

Og både Hanne og jeg er jo kommet til at holde af de ellers ret drænende timer på skolen, så det var da fantastisk, da ungerne af sig selv kom for at give hånd og sige Kawp Jai Lai Lai (mange tak). En efter en. Et par stykker var synligt kede af, at festen slutter nu.

Lige på dét tidspunkt havde jeg hellere end gerne skrevet under på en forlængelse af aftalen med Axis i et par uger.


Afskeden med Provincial Office var knapt så rørende.

Undervisningslokalet var aflåst, og kun Chanta var til stede, da vi ankom. Ergo gik Mrs. Teacher hjem, mens Chanta og jeg nød det gode vejr og talte om 'prepositions' (forholdsord). Lidt efter kom det lokale turistpolitis nye betjent og deltog i resten af lektionen.

Trods alt godt med et par engagerede elever, og begge ærgrede sig da over, at det er slut. De glæder sig, til Bente kommer og tager over midt i januar.

Sig hej til Sonja

I går flyttede denne Brown Huntsman fast ind i vores badeværelse, og det har vi så affundet os pænt med. Hanne døbte øjeblikkeligt bæstet Sonja og har med vanlig iver forsket i dens dødelighed og angrebslyst.

Heldigvis bider edderkopperne kun, når man virkelig provokerer dem, så vi har valgt at anskue Sonja som en del af familien. Hun er jo kun 12-13 centimeter i diameter, og ud fra Wikipedias at dømme, er hun ganske ung. Og dyrebørn er jo som bekendt nuttede. Især når de ikke er giftige.

Til gengæld for husly forventer vi, at hun så holder alt andet kryb ude af badeværelset. Noget for noget.

Pretty face

Et af de ansigter, det altid er dejligt at møde på skolen, er pigen her. Smukke, lidt triste øjne og altid et stort smil til overs. Nong Kiau's 7-årige skønhed lå og slangede sig henover bordet med sin lille grønne skoletaske, da vi ankom i klasselokalet på sidste skoledag i dag.

Hammer og Segl i gadebilledet

Som jeg vist har skrevet tidligere, er Laos en af verdens få tilbageblevne kommunistiske stater. Landets rigtige navn er 'Lao PDR', hvor PDR står for People Democratic Republic. Det er i folkemunde omdøbt til Please Don't Rush, som rammer rigtig godt plet i forhold til folkesjælen.

Hannes far spurgte allerede efter et par dage, om jeg mærker, at jeg er i et kommunistisk land, og jeg svarede klart nej. Der er meget lidt politi og militær, og forretningslivet trives så fint, som det nu kan i Sydøstasiens fattigste land.

Men den seneste tid er der begyndt at ske lidt. Nationaldagen (2. december) er begyndt at nærme sig, og så forventes det, at forretninger og offentlige kontorer fører to flag på facaden. Selvfølgelig Laos' eget flag, men sjovt nok også det forlængst hedengangne Hammer & Segl-symbol hænger overalt. Det vidner lidt om, hvor laoternes placering i det internationale system var frem til Sovjetunionens kollaps i 1991.

Nu lakker det mod enden...

I dag (torsdag) var vores næstsidste undervisningsdag, og det er en lillebitte smule trist, for det er faktisk blevet rigtig skægt at undervise vores lækre hold på Nong Kiau Primary School.

Selv om det selvfølgelig er frustrerende med fuldstændig nye ansigter hver eneste dag, har vi en lille gruppe af kvikke børn, der følger supergodt med. Hanne og jeg har talt om, hvor fedt det kunne være at se, hvor langt vi kunne flytte dem på en måned med dem alene og stabilt fremmøde.

Ellers oplever vi, at ungerne har det sjovt, er engagerede og viser en pæn koncentration, selv omd et er efter skoletid mellem kl. 15 og 16. Flot. I dag var de oven i købet stille og sad pænt, når de ikke lige skulle svare på spørgsmål. SÅ er der gang i den.

I øvrigt er vi blevet helt gode til at få drejet den, så de rent faktisk fatter, hvad de skal svare på vores spørgsmål. Sejt.

Lige et par indtryk fra dagens lektion. (Eventuelle uskarpheder skyldes et nyt og meget mørkt klasselokale.)

Vindueskiggere

Interessen for engelskundervisning ér stor, men det er ikke alle, der er helt trygge ved Mr. Teacher, lader det til. I hvert fald er der altid en stribe unger af forskellig størrelse, der kigger med fra vindueskarmene. De siger ikke noget, og på et eller andet tidspunkt forsvinder de fleste igen. Men okay, så sliper vi i det mindste for, at eleverne udvandrer i enorme antal.

Den 'lidt ældre' hrerre med den hvide skjorte hjalp os med at få oversat I, you, he, she, it, we, you og they til laotisk. Han er secondary school-elev og talte faktisk udmærket engelsk, men han blev alligevel hængende hele vejen igennem lektionen.