fredag den 27. november 2009

Nu lakker det mod enden...

I dag (torsdag) var vores næstsidste undervisningsdag, og det er en lillebitte smule trist, for det er faktisk blevet rigtig skægt at undervise vores lækre hold på Nong Kiau Primary School.

Selv om det selvfølgelig er frustrerende med fuldstændig nye ansigter hver eneste dag, har vi en lille gruppe af kvikke børn, der følger supergodt med. Hanne og jeg har talt om, hvor fedt det kunne være at se, hvor langt vi kunne flytte dem på en måned med dem alene og stabilt fremmøde.

Ellers oplever vi, at ungerne har det sjovt, er engagerede og viser en pæn koncentration, selv omd et er efter skoletid mellem kl. 15 og 16. Flot. I dag var de oven i købet stille og sad pænt, når de ikke lige skulle svare på spørgsmål. SÅ er der gang i den.

I øvrigt er vi blevet helt gode til at få drejet den, så de rent faktisk fatter, hvad de skal svare på vores spørgsmål. Sejt.

Lige et par indtryk fra dagens lektion. (Eventuelle uskarpheder skyldes et nyt og meget mørkt klasselokale.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar