SÅ er vi altså på landet...

Det har jo aldrig været nogen hemmelighed, at Nong Kiau ligger langt ude, og at det ér en landsby. Fakta blev lige understreget i dag, da jeg arbejdede med at lære tjenerne Phet og Vanh latinske bogstaver.

Pludselig kom tre bøfler spadserende få lige uden for restauranten, og væk var d'herrer. Bøflerne blev jaget på porten med stenkast og høje råb. Pludselig susede Eskil, der ejer River Side, forbi dem - tilsyneladende i vild jagt på en fjerde misdæder.

Situationen var stærkt underholdende og samtidig understregede det, at man kan forvente sig lidt af hvert, når man bevæger sig til et uland. Fantastisk.

Forleden var det en slange i et træ ganske kort fra min tavle, der løb af med opmærksomheden fra 'Would you like the menu?' og 'Are you ready to order?'

Tilbage til bogstaverne. Dem kan Phet og Vanh faktisk ikke. Når de alligevel med jævne mellemrum ér i stand til at servere nogenlunde, hvad gæsten har bestilt, hænger det sammen med, at menuen også står på laotisk på Nong Kiau River Side.

Foreløbig har jeg lært dem altid at gentage bestillingen for gæsterne, når de har modtaget den. Det har tilsyneladende nedsat fejlprocenten til næsten ingenting. Den hollandske herre på billedet fortæller for eksempel, at River Side er det første sted i Laos, hvor fruen og han ikke oplever fejl.

Godt gået af Phet (billedet) og Vanh. Nu prøver jeg at lære dem at læse lidt engelsk, så de måske kommer til at virke en smule mere sikre. Og selvfølgelig feuk sawmer de til den store guldmedalje. Hver dag. Entusiasmen fejler nemlig ikke noget.