Laoterne virker i nogle sammenhænge en smule naive, og derfor er deres glæde over børnespillene enorm. Især når de tager flere sæt brikker hjem ad gangen i memory. Så foregår det med slet skjult fornøjelse og triumferen.
På samme måde kan de more sig vildt over ting, som vi næppe ville finde særligt vittige i Danmark. Men man kan, som min forgænger Signe har skrevet tidligere, ikke lade være med at grine sammen med dem. Livsglæden er nemlig altid lige under overfladen, og smilet sidder næsten altid på laoternes ansigter.
Nå, men i aftes lavede Hanne og jeg (altså især Hanne) så et nyt vendespil, som vi glæder os til at præsentere i dag. Tjenerne skal styrkes i, hvad retterne og de forskellige råvarer hedder. Samtidig træner vi restaurantdialog i denne uge, så de kan blive sikrere over for gæsterne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar