Nong Kiau ér et fedt sted. Jeg var inde på en cafe i Luang Prabang i går og kom til at tale med den amerikanske bestyrer. Hun reagerede med et ’Fantastic! Nong Kiau’s where I go for vacations.’
Og det kan jeg sådan set godt forstå. Selv om der hele tiden er lyde rundt omkring, er her en fantastisk ro. Tranquility for at misbruge et skønt engelsk ord. Her er cirka 1000 huse og et større opland med landbrugere af mange slags. Det er i grunden alle de mennesker, min indsats skal hjælpe. Selve byen er en typisk asiatisk landsby med vakkelvorne huse op langs hovedgaden, der løber ned til Broen over floden Ou. Ikke en sindssygt smuk bro, men ret effektiv og samtidig en belejlig måde at komme tørskoet over til de forskellige guest houses på den anden side, bl.a. Nong Kiau Riverside, som jeg så bor på.
Jeg ér glad for, at jeg er her – også ind i hjertet. Selvfølgelig modtog Riverside's ejer Eskil mig venligt og blev glad for både rugbrød og sild. Han er en sød fyr med god indsigt i rigtig mange ting. Hans mor er på besøg og fortalte, hvordan det hele var opstået:
"Vi var på motorcykeltur i Laos og sad og fik kaffe ovre i byen. Pludselig pegede Eskil herover og sagde, at her ville han gerne bygge." Længere var historien så ikke, og i dag driver Eskil et velbesøgt hotel i Nong Kiau.
Han kunne i øvrigt glæde mig med oplysningen om, at jeg ikke behøver flytte nogen steder hen før tidligst den 7-9. oktober. Oprindeligt var der fuldt booket allerede lørdag aften, så nu når jeg da formentlig at få ro på det hele, før jeg skal videre. Og selv om der ikke er noget, der bare ligner et skab i hytten, kan jeg pakke lidt ud og lave lidt bunker med mine ting. Så det er fint nok. Og han fortæller også, at der er flere af de bookede dage, der er faldet ud, så jeg kan bo her alligevel. Så håber jeg bare på flere afmeldinger og/eller udeblivelser.
Jeg har fået at vide, at jeg skal undervise her på Riverside kl. 11-12, lærerne på skolen kl. 15-16 og Government kl. 16-17. Rart, at de sidste to aftaler er klappet sammen, så jeg kan få mere luft før og efter. Det havde været lidt træls at hænge ud 1½-2 timer mellem de to hold.
Så jeg er fornøjet, sidder her på restauranten med et noget shaky internet, men det virker. Fredag afen laotisk tid lykkedes det Hanne at fange mig på Skype, Dejligt efter 3½ dags "barsk" adskillelse, og i øvrigt imponerende, at det er gratis, når jeg er så langt væk. (Mit Skype-brugernavn er kraemer.dk. Hvis nogen ringer, skal jeg lige have headsettet monteret, så hav lidt tålmodighed, tak...) Nu skal jeg bare lige have pakket ud, slappet lidt af her i weekenden, og så er det om at komme i gang med introduktionen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar