Hver eneste dag, når jeg kommer til skolen klokken lidt i tre, møder jeg et lille kunstværk, der bare SKAL give mig dårlig samvittighed. Tavlen!Laoterne har verdens smukkeste tegnsprog,synes jeg, når jeg kigger på tavlen, og lærerne lige før mig har verdens smukkeste håndskrift. Jeg nænner næsten ikke at viske herlighederne ud.
Heldigvis er der altid en eller anden lille trold, der rydder den nederste halvdel af tavlen - mere kan de ikke nå!
Og næste gang, jeg kommer, er det lige så fint igen. Lidt lige som de store Sand Dunes ved Sossusvlei i Namibia, der er nøjagtigt lige smukke og jomfruelige hver eneste morgen året rundt. På samme forunderlige vis er bogstaverne tilbage på tavlen hver eneste dag.
For resten: Nej, jeg ANER ikke, hvad der står.
Lige et kunstværk mere fra forleden. (tilføjet d. 25/11.
Opslag
Smukt ser det ud, det har du fuldstændig ret i.
SvarSletChecker spændt din blog hver dag, du formår om nogen at formulere dig, så alt du oplever står levende for for mig. Morer mig kosteligt over dine beskrivelser, og kan levende forestille mig dig hoppende rundt med en lille pige ved hånden. Kender virkelig ingen som dig, du er et helt specielt menneske, dejligt du er i mit liv. Kæmpe kram Gunne