fredag den 6. november 2009

Mr. Teacher er et hit!

Fire dage i Nong Kiau Primary School har trukket smilet frem hos de nuttede unger, skolegården er fyldt af. 'Sa-bai-dee' lyder det fra de små, når de ser det kendte ansigt, som ikke er bange for at give sig til at danse lidt med et par fnisende småpiger eller give high five til et par endnu mindre drenge.

Det giver altså street credit, og beviset på, at ungerne godt kan li' Mr. Teacher kom torsdag. Jeg dansede og grinede mig gennem skolegården og skulle lige til at entre klassen, da en rolling stod foran mig, sendte et par hundehvalpenuttede øjne lige ind i mig og stak sin lille hånd frem. Den tog jeg, og så gik vi ellers hånd i hånd ind i klasseværelset.

Øj, den gik rent ind på hjertekontoen. :o)
Torsdag blev også premieren på min nye stil med børnevenlig undervisning med billeder og tal og den slags. Vi talte katte, hunde, kyllinger, geder og fisk. Og det viste sig, at lærerne faktisk var lige så langt fremme i skoene med hensyn til at regne ud, hvor mange ben, ni kyllinger har. Skide skægt.

Og ungerne er i øvrigt helt klar på at stille op som modeller og gennemgå dyrearter og tal. Fedt.

Fredag var skolen desværre lukket, men mine 20 trofaste elever har lovet at træne til på mandag. Så kommer der også farver på.

2 kommentarer:

  1. Karina Vinding Kirkegaard7. november 2009 kl. 20.08

    Det går også lige i mit hjerte!!
    Hvor er det bare fantastisk det du gør Steen.

    SvarSlet
  2. Hej Steen!
    Der kunne fint komme en moderne læringsstilsorienteret lærer ud af dig endnu :-) Enhver der tror, at børn lærer bedst siddende på en hård stol ret op og ned ved et bord - og helst mellem 8 og 10 tager så grueligt fejl, at det er lige til at græde over!!!
    Skønt at du nyder dit eventyr. Pas godt på dig selv derude.
    Knus herfra - Susanne.

    SvarSlet